Badminton
Badminton er for alle – uanset om du er til intense dueller, strategisk netspil eller bare ønsker en sjov måde at holde dig i form på.
Download flyer her
Badminton - stærke slag, stærkere fællesskab
Badminton giver dig kondition, smidighed og hurtige reflekser, alt imens du har det sjovt med andre. Alle uanset alder og færdighedsniveau er velkomne. Så har du en god ven, familie eller kollega, som du har lyst til at spille badminton med, har vi ledige baner. Hos os kan I booke en fast bane for sæsonen og sammen udfylder I selv tiden med god motion og gode grin.
Fakta
-
Hvor
Vesthallen
Skjoldsvej 8
4200 Slagelse
-
Hvornår
Sæsonen starter uge 36 i 2026 og slutter i juni 2027.
Mandage
Kl. 19-20 fuldt booket
Kl. 20-21 ledige baner
Tirsdage
Kl. 20-21 ledige baner
Kl. 21-22 ledige baner
Torsdage
Kl. 17.30-18.30 fuldt booket
Kl. 18.30-19.30 1 ledig bane
Kl. 19.30-20.30 ledige baner
Kl. 20.30-21.30 ledige baner
-
Pris
Kontingent 250 kr.* og aktivitetsgebyr 300 kr. for en hel sæson.
*Kontingent betales kun en gang pr. sæson, så hvis du har lyst til at spille en ekstra time eller gå til en anden aktivitet i Firmaidræt Slagelse, så betaler du efterfølgende kun aktivitetsgebyr.
Godt at vide
Hvad skal jeg medbringe?
Du skal medbringe badmintonketsjer og fjerbolde.
Skal der benyttes indendørs fodtøj i hallen?
Ja, det skal der og sålerne må ikke være mørke/sorte, da de afgiver streger på halgulvet, når man bremser hårdt op.
Er banerne sat op, når vi kommer?
Du skal selv opsætte og nedtage badmintonstænger og net, medmindre der er nogen, der spiller før eller efter dig. Badminstængerne sættes på en vogn, som halpersonalet har kørt ind i hallen.
Er der mulighed for omklædning og bad?
I hallen er der omklædningsrum inkl. badefaciliteter.
Er der mulighed for mad og drikke?
Cafeteriet i hallen har åbent og der vil være mulighed
for at købe både mad og drikke.
Tilmelding sker ved at kontakte Pernille
Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål. Hvis telefonisk kontakt ikke opnås, så læg gerne en besked og jeg vil ringe dig op.
